Det Danske Institut i Rom

Scroll for at se mere

Skandinavisk modernisme i hjertet af Rom

Det Danske Institut i Rom blev opført på ruinerne af en forladt dansepavillon omkranset af træer i nærheden Villa Borghese i 1956. Bygningen er et slående eksempel på skandinavisk modernisme. Konceptet bag akademiet blev første gang defineret med det formål at pleje kulturelle bånd mellem Danmark og Italien.

Arkitekt Kay Fisker (1893-1965), der huskes som en af funktionalismens grundlæggere i dansk arkitektur, står bag instituttet. I 1960erne fik Fisker til opgave at genskabe Det Danske Akademi i sin karakteristiske modernistiske stil.

En kubisk skulptur af Søren Georg Jensen (1917-1982), søn af den berømte sølvsmed Georg Jensen, fanger sollyset fra sin position i midten af ​​atriet.

Biblioteket er et af de helt centrale rum. Let skjulte lyskilder oplyser det mørke træværk og de stablede bogreoler, mens det høje loft er prydet med PH-lamper.

På trods af dets storladne udtryk, er atmosfæren rolig og kontemplativ, hvilket giver forskere og studerende mulighed for at koncentrere sig om deres studier.

Akademiet er prydet med teaktræ, som ses i gulve, lofter, døre og møbler. Træets glød er med til at skabe en afdæmpet atmosfære, hvilket giver instituttet en følelse af hjemlighed.

Som alt andet på akademiet er den indvendige belysning nøje overvejet. Ovenlys og skjulte lyskilder giver rummet en subtil varme. Under lysene ser de mørke flisegange ud til at gløde, hvilket minder om våde brosten på en fugtig sommeraften.

Krydsgrebsarmaturer i messing blev udvalgt til akademiets håndvaske og brusere, og er stadig stolt installeret den dag i dag. Armaturene har i over 100 år, været en favorit blandt arkitekter, da det med tiden kun bliver smukkere med sine patinerede overflader.

Under ledelse af arkitekten, Bente Lange, gennemgik bygningen en restaurering fra 2014 til 2015. For at kortlægge processen blev en række designprincipper skitseret, og heriblandt en erklæring fra Lange om "at skønheden ligger i materialernes patina".

Armaturerne på Det Danske Institut er alle sammen fra 1956, og er altså over 60 år gamle. Fremfor at skifte dem ud med nye, blev de sendt til vores værksted i hjertet af Frederiksberg, hvor vores håndværkere reparerede og satte dem i stand. Nu er de klar til at blive brugt de næste 60 år.

Disse reperationer blev udført gennem vores 'Vintage Repair Shop' program, som giver kunder mulighed for at få istandsat gamle armaturer, der har brug for ekstra opmærksomhed og pleje. Med troen på, at vores mest værdsatte ejendeler bør restaureres, i modsætning til at blive kasseret, gør dette koncept op med brug-og-smid-væk-kulturen.

Billeder: Line Klein
En særlig tak til Charlotte Bundgaard og Det Dansk Institut i Rom